2015 starter med en vigtig nyhed fra klinikken…

Vi flytter nemlig snart i nye lokaler!

Vi har et stykket tid været på jagt efter et nyt sted til klinikken og nu har vi fundet lækre lokaler, der ikke ligger langt fra den nuværende adresse. – Og akkurat som nu har vi prioriteret, at der er mulighed for parkering lige uden for døren.

Midlertidige lokaler fra på fredag
Det har været et større puslespil at få tidsrammen for det gamle og det nye lejemål til at gå op. Vi kan desværre først overtage de nye lokaler d. 1. marts, men vores nuværende udlejer har gjort det muligt for os at rykke ind ved siden af i de tomme lokaler, der tidligere husede en fysioterapeut. Her kan vi blive, indtil vi kan flytte ind i de nye, istandsatte lokaler d. 1. marts.

Det betyder, at vi pakker klinikken ned efter lukketid på torsdag og kommer på plads i løbet af aftenen/natten, så vi er klar til at åbne igen i de midlertidige lokaler allerede dagen efter, fredag d. 9. januar.

Vi glæder os til at tage imod dig “inde ved siden af”.

De bedste nytårshilsner
Klinik Kosmetika

Skulle du være i tvivl om, hvor du finder os fra på fredag kan du se markeringen på billedet.